Forandring er den eneste konstant og omstillingsevne er nu den afgørende konkurrencefaktor
- Jesper Andersen
- 4. mar.
- 2 min læsning

Teknologi har fuldstændig forandret vores samfund gennem det seneste årti. Hvordan vi kommunikerer og hvordan vi forbruger. Og forandringen er kontinuerlig. Som følge deraf skal en virksomhed være i stand til at tilpasse sig forandring, uanset hvad den måtte være. Men hvordan kan en virksomhed sikre, at den er forandringsparate?
I dag er graden af omstillingsevne den mest kritiske konkurrenceparameter for virksomheder. Og dette gælder ikke kun store selskaber. Helt tilbage i 1960'erne udtrykte videnskabsmanden Roy Amara stor respekt for teknologisk udvikling:
"Vi har tendens til at overvurdere effekten af en teknologi på kort sigt og undervurdere effekten på lang sigt." - Roy Charles Amara, Amerikansk videnskabsmand
Det er en betragtning, der er lige så relevant i dag som dengang. Vi har oplevet den massive "internetadoption" i midten af 90'erne, gjort internettet mobilt via smartphones i 00'erne, og nu i dag foregår mere end halvdelen af alle online transaktioner på en mobil. Teknologi har gentagne gange ændret forbrugeradfærd og indkøbsmønstre med en stadig stigende hastighed, uden at nogen har kunnet forudsige præcis hvordan. Med andre ord har teknologi fuldstændig omdefineret vores samfund på de fleste parametre, og hvis du som virksomhed vil forblive relevant, har du ét valg: Hold tempoet.
Når tingene bevæger sig så hurtigt, bliver det vanskeligt at lave en 5-årig forretningsstrategi. Virksomheder kan ikke forudsige, hvordan teknologi vil påvirke forbrugsmønstre, og hvordan konkurrencemarkedet vil ændre sig som følge deraf. I de seneste 5-6 år har vi set, hvordan Digital Business Transformation (DBT) har udviklet sig fra et begreb til et produkt, som store konsulentvirksomheder har taget til sig. Emnet er fascinerende, fordi hvis det nuværende paradigme er, at vi ikke engang kan forudse den nærmeste fremtid, så må vi udruste vores virksomheder til at reagere på enhver given virkelighed i stedet for at forsøge at forudsige en specifik.
Hvorfor er det vigtigt at være forberedt på forandring, og hvordan er det en konkurrencefordel?
Innosight forudsiger, at halvdelen af S&P 500-virksomhederne i USA vil blive erstattet af andre virksomheder inden for det næste årti. Så sat lidt på spidsen handler det i værste fald om overlevelse og i bedste fald om virksomhedens succes.
En forandringsparat virksomhed kan praktisk talt omstrukturere alle sine processer på måneder - herunder indkøb, produktion, logistik, salg, distribution, marketing, juridisk og økonomi. Virksomheder, der allerede er forandringsparate i deres kerne, skal fokusere på maksimal fleksibilitet i de systemer og teknologier, de implementerer for at servicere forretningens behov.
Og det gælder alle typer af virksomheder, hvor f.eks. produktionsvirksomheder også bør fokusere og optimere deres produktudviklingsbestræbelser for at udnytte tilgængelige teknologier og værktøjer bedst muligt. De klassiske eksempler som Kodak og Blockbuster viser tydeligt faren ved at være for langsom til at udvikle sine produkter i takt med ny teknologi og kundeadfærd.
Så pointen er, at det ikke kun handler om at følge med - det handler om hele tiden at være et skridt foran.
Har du spurgt dig selv, hvordan din virksomhed er rustet til fremtidens konstante forandringer?